Moms på fødevarer: Skal restauranter og caféer holdes udenfor

Er der forskel på moms på mad i butikken og på restaurant

Moms på fødevarer er den afgift, der lægges på mad og drikke – i supermarkedet, som takeaway og ved bordet på en restaurant eller café. Takeaway er nu bekræftet omfattet af regeringens plan om en lavere fødevaremoms fra 2028.

Restauranter og caféer venter fortsat på en afklaring om, hvornår og hvordan restaurantbesøg bliver en del af den lavere fødevaremoms, så branchen får et klart afsæt til at planlægge.

Er takeaway omfattet af den nye moms på fødevarer

Ja. Takeaway og færdigretter er omfattet af regeringens plan om lavere moms på fødevarer. Det bekræfter skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt i et svar på et udvalgsspørgsmål, hvor han henviser til, at takeaway efter EU-reglerne regnes som en fødevare på linje med varer i supermarkedet.

Det glæder brancheorganisationen HORESTA. Adm. direktør Jeppe Møller-Herskind kalder afklaringen vigtig for de mange restauranter og caféer, der sælger mad ud af huset. Men afklaringen rejser samtidig et nyt spørgsmål: Hvad sker der, når gæsten i stedet sætter sig ned og spiser på stedet?

Hvorfor er restaurantbesøg ikke omfattet af den lavere moms

Restaurantbesøg er indtil videre holdt uden for regeringens momsplaner, fordi det momsmæssigt regnes som en serviceydelse og ikke kun som salg af en fødevare. Det betyder, at den samme ret, tilberedt i det samme køkken, bliver beskattet forskelligt, afhængigt af om gæsten tager maden med hjem eller bliver siddende ved bordet.

Møller-Herskind peger på, at sondringen er svær at forklare fagligt. Hvis takeaway anses for en fødevare på vej ud af døren, er det ikke oplagt, hvorfor den samme ret skal behandles anderledes, når gæsten spiser den på stedet. For restauranterne handler det om konkurrencevilkår, ikke om en teknisk detalje i lovteksten.

Skatteministeriet har heller ikke fastlagt de præcise definitioner af, hvilke varer og ydelser der hører under de enkelte kategorier. Det er en del af forklaringen på, at afklaringen kommer trinvist.

Hvad betyder den nye moms for de danske bymidter

Moms på fødevarer har betydning for de danske bymidter, fordi den kan gøre det billigere at tage maden med hjem end at blive siddende i byen. Hos BIDdanmark følger vi sagen tæt, fordi den rører ved noget grundlæggende: hvad der får mennesker til at blive i byen frem for at gå hjem med maden.

Caféer og restauranter er sjældent kun steder, der sælger mad. De skaber liv på gaden, arbejdspladser og møder mellem mennesker. Når gæster bliver siddende længere, får de øvrige butikker i gaden også glæde af besøget.

Direktør Mikkel Niess fra BIDdanmark peger på, at kommuner, handelsdrivende og ejendomsejere hvert år lægger betydelige ressourcer i at skabe levende bymidter. Derfor virker det påfaldende, hvis momssystemet samtidig gør det billigere at tage maden med hjem end at blive siddende i byen.

Hvornår træder den lavere fødevaremoms i kraft

Den lavere fødevaremoms ventes tidligst at træde i kraft i 2028. Arbejdsgruppen bag momsændringen skal først aflevere sin rapport i anden halvdel af 2026, og selve lovændringen kræver blandt andet et nyt it-system hos Skattestyrelsen.

Ifølge Skatte- og Vækstministeriets egne beregninger kan en halvering af fødevaremomsen sammen med en fjernelse af momsen på frugt og grønt koste statskassen omkring 17,4 milliarder kroner om året. Den høje pris er en del af forklaringen på, at regeringen ønsker en gradvis og velovervejet proces.

Hvad mener BIDdanmark om sagen

Hos BIDdanmark følger vi arbejdet med den nye fødevaremoms tæt, fordi det har betydning for fremtiden for danske bymidter. Hold øje med nyheder fra HORESTA og BIDdanmark om sagen — og vil du høre mere om, hvordan momsændringen påvirker din by eller din virksomhed, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Læs mere om hvorfor brancheorganisationen HORESTA glæder sig – læs om moms på fødevarer her.